I Sverige har man gennem en årrække arbejdet med en forholdsvis enkel teknologi til at rense vand for PFAS – med gode resultater. Og med den rette teknologi kan det også være nøglen til oprensning af PFAS forurenet jord i Danmark. Derfor er fem aktører fra Danmark og Sverige gået sammen for at udvikle og afprøve metoden, der både er mere bæredygtig og billigere end andre potentielle metoder til rensning af store mængder PFAS forurenet jord. De fem aktører er Norrecco (DK), Rambøll Danmark, EnvyTech Solutions (S), Aksel Benzin (DK) og Eurofins Miljø (DK).
Projektet løber over en 1½-årig periode og er støttet af MUDP – Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøministeriet.
Regionerne er lige nu i gang med at kortlægge steder med PFAS forurening i Danmark, men hos projektets initiativtager, Norrecco, der er en af Danmark største behandlere af jord og bygge- og anlægsaffald, må man jævnligt sige nej til at modtage PFAS forurenet jord.
Tusindvis af PFAS stoffer
”Vi har sandsynligvis kun set toppen af isbjerget, når det gælder PFAS forurenet jord, og lige nu eksisterer der hverken veldokumenteret teknologi til at rense jorden eller velafprøvede analysemetoder, der tager højde for de tusindvis af forskellige PFAS stoffer, der kan være i spil. Hvis vi ikke får styr på, hvordan vi skal rense jorden, og ikke mindst hvordan vi får overblik over, om der er PFAS stoffer tilbage efter rensning, så risikerer vi at skabe en ny forurening, når jorden sendes videre. Derfor har vi allieret os med nogle af de virksomheder, der besidder den stærkeste viden, både når det gælder analyse, dokumentation, oprensningsmetode og teknisk udstyr,” fortæller Jette Bjerre Hansen, udviklingschef hos Norrecco.
Kernen i projektet er en enkel men velafprøvet metode, som allerede benyttes i Sverige til rensning af PFAS-forurenet vand. Metoden går kort fortalt ud på, at når luftbobler bevæger sig fra bunden af et bassin og op til vandets overflade, vil de på vej op til overfladen opsamle PFAS, fordi den ene ende af PFAS molekylet gerne vil være i luft og den anden ende gerne vil være i vandet. Luftboblerne samles i et skumlag med opkoncentreret PFAS på vandets overflade, hvorefter skumlaget kan samles op og fortsætte til destruktion. Destruktion af PFAS forurenet jord kan fx foregå ved forbrænding ved over 1200 graders varme – og derfor er det en stor fordel, at PFAS molekylerne er trukket ud af jorden og blevet opsamlet i et skumlag. For vi har ganske enkelt ikke anlæg i Danmark, der kan modtage og forbrænde så store mængder jord, og hvis vi havde, ville det være en særdeles dyr metode.
Udbredt dansk jordart
Projektets metode kaldes for ’overfladeaktiv skum fraktionering’ og for at overføre den til rensning af jord, skal der blandt andet tages højde for den særlige jordart moræneler, som er meget udbredt i Danmark.
”Vores metode går ud på at lave en såkaldt slurry, som er en cocktail af vand og jord, hvortil der tilsættes luft. Herefter vaskes PFAS ud af jorden, så vi ender med at stå med et frasepareret og meget opkoncentreret PFAS skum. For at frigive PFAS i jorden skal vi formentlig bruge et tilsætningsstof, og undervejs i projektet afprøver vi også forskellige metoder til at recirkulere vand og evt. tilsætningsstoffer,” forklarer Helena Hinrichsen, Head of R&D hos EnvyTech Solutions, der igennem en årrække har brugt metoden til rensning af PFAS forurenet vand fra fx brandskoler og deponeringsanlæg i Sverige og andre europæiske lande. Hun fortsætter:
”Skummet udgør metodens restprodukt, som skal destrueres, og i den fase gælder det selvfølgelig om at finde den bedst mulige løsning, både når det gælder miljø, bæredygtighed og økonomi.”
En stor del af jorden i Danmark består af moræneler, og det kræver en helt særlig behandlingsmetode at komme i kontakt med alle lerpartikler og dermed alle PFAS stofferne i jorden. Og det er netop projektets formål at finde den bedst egnede metode i forhold til både jordtype og PFAS-sammensætning.
PFAS er konstateret hos isbjørne på Polerne og i mere end 95 procent af alle mennesker. Betegnelsen PFAS dækker over mere end 12.000 organiske fluor-stoffer med forskellige kemisk-fysiske egenskaber. Stofferne er svære at nedbryde, og de skyr vand og fedt, hvilket gør det særligt udfordrende at opfinde en egnet behandlingsmetode mod PFAS forurening.
”Lige nu eksisterer der kun analysemetoder til at spotte under 100 af de mere end 12.000 PFAS stoffer. Vi vil gerne sikre os, at jorden også bliver renset for den bagvedliggende pulje af stoffer. Derfor har vi også den danske virksomhed Eurofins Miljø med i projektet, da de har analyseredskaber og metoder til at sikre, at vi ved om der er PFAS i jorden efter behandling,” understreger Norreccos udviklingschef, Jette Bjerre Hansen.
Jorden til forsøgene kommer fra forskellige forurenede lokaliteter i Danmark. Egnet jord til projektet findes i samarbejde med Miljøstyrelsen, de danske regioner og private bygherrer.
Om PFAS
PFAS (per- og polyfluoroalkyl-stoffer) består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
PFAS findes på verdensplan i miljøet, i fødevarer og i blodet hos mennesker og i modermælk. De er alle til stede meget længe i miljøet på grund af den stærke kulstof-fluorbinding (C-F bindingen), og de bioakkumulerer især i fugle, fisk og pattedyr.
PFAS har været brugt lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling. Da PFAS er uhyre stabile og ikke nedbrydes, kan de måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden. PFAS er uønsket i miljøet, og deres helbredseffekter skaber bekymring.
Fra 1. juli 2020 er tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap forbudt i Danmark.
Sundhedsstyrelsen deler ansvaret for at håndtere forurening med PFAS med flere myndigheder:
- Kommuner og regioner har ansvar for at lokalisere steder, der er under mistanke for forurening med PFAS-stoffer samt for at opspore forureningskilden og indhente relevant rådgivning fra andre myndigheder.
- Miljøstyrelsen overvåger PFAS og andre miljøfarlige stoffer i grundvandet og i overfladevand samt overvåger renseanlægs udledning af PFAS.
Kilde:
Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sst.dk/da/viden/forebyggelse/miljoe/pfas
og Rambøll Danmark.
Omkostninger til oprensning af PFAS forurenet jord:
Nordisk Ministerråd har i 2019 vurderet, at omkostninger til oprensning af PFAS forurenet jord og grundvand i Danmark udgør mellem 8 millioner og 1,1 milliarder Euro, og meget tyder på, at tallet bliver endnu højere.
Om projektet ”Udvikling af teknologi til rensning/behandling af PFAS forurenet jord:
- Projektets formål er at afprøve teknologi til behandling af PFAS-forurenet jord i pilot-skala. Projektet tager højde for, at stofgruppen dækker over mere end 12.000 forskellige organiske fluor-stoffer med forskellige fysisk/kemiske egenskaber. Desuden udvikles og afprøves en forbehandlingsmetode, der skal gøre lerjord tilgængelig for behandlingen. Erfaringerne kan forhåbentlig opskaleres, så der i Danmark indenfor få år er etableret behandlingsanlæg til rensning af PFAS-forurenet jord og andre sedimenter.
- Norrecco (DK) er projektets initiativtager og de øvrige partnere er Rambøll Danmark, EnvyTech Solutions (S), Aksel Benzin (DK) og Eurofins Miljø (DK).
- Tilsammen besidder de fem virksomheder redskaber som PFAS analysemetoder, teknisk viden, PFAS behandlingsmetoder, maskinkraft og viden om økonomi, markedsføring og eksport af løsningen, idet behovet for løsninger til rensning af PFAS forurenet jord også er til stede i andre europæiske lande.
- De fem virksomheder håber med projektet at kunne afhjælpe en kæmpemæssig efterspørgsel fra regioner og kommuner de kommende år – en efterspørgsel der ikke bliver mindre, hvis PFAS forurenet jord ikke fremover kan deponeres på deponier, fordi det udgør en fare for grundvandet.
- PFAS er blevet brugt inden for industrier som forkromning, papir- og papindustrien, tekstil- og tæppeindustrien, malingsindustri, gummi- og plastindustri – og en række brandøvelsespladser med brandskolen Korsør som en af de mere kendte sager (PFOS).
For yderligere information og interviews:
Charlotte Daugbjerg Sørensen / Crosstown Kommunikation / tlf. 2685 2820 / email: charlotte@crosstown.dk
Pressemeddelelse er udsendt den 6. marts 2023