De foreløbige erfaringer indikerer, at der for sandholdige jorder kan udsorteres op mod 90% råstoffer, og for lerholdige jorder op til 70% råstoffer. De resterende 10-30% af jorden består af finjordsfraktionen, hvor forureningen opkoncentreres. Denne fraktion må håndteres som forurenet jord baseret på forureningsindhold.
For de udsorterede råstoffer indikerer erfaringerne samtidig, at tilstedeværelsen af beton, tegl og særligt mindre mængder af asfalt og slagger er en udfordring for en fri anvendelse efter de nuværende regler. De mindre mængder af asfalt betyder, at kemiske analyser af sandfraktionen i visse af de gennemførte forsøg, viser indhold af PAH-er og tunge kulbrinter, som klassificerer det vaskede sand, som lettere forurenet.
I forhold til de anlægstekniske egenskaber har de første erfaringer vist, at sandfraktionen opfylder kravene til leveringsbetingelser til ”rørgrus”, og da fraktionerne større end 2 mm altovervejende består af sten svarende til det, som opgraves i en grusgrav, er det umiddelbart vurderingen, at der kan frembringes et materiale svarende til stabiltgrus, der anlægsteknisk fuld er på højde med bakkematerialer fra en grusgrav.
For at skubbe bag på den vigtige ressourcedagsorden havde vi i fredags besøg af Københavns Kommune, hvor vi, ud over at se vaskeanlægget i drift og de vaskede fraktioner, også fik lejlighed til at diskutere, hvorvidt ressourcehåndtering af overskudsjord skal være en del af løsningen på Danmarks råstofudfordringer. Vi fik lejlighed til at vende udfordringerne med mindre mængder af tegl, beton, asfalt og slagger i det meste overskudsjord fra byområder. Tak til Københavns Kommune for deres sparring og vidensdeling.
Det er nu håbet, at andre aktører på samme måde vil tage imod en invitation. Konkret vil vi kontakte Miljøstyrelsen, Danske Regioner og andre større bygherrer, hvor det er håbet, at der er enighed om, at overskudsjord skal betragtes som en ressource, og at der kan formaliseres et arbejdsforum, som arbejder konkret med denne vigtige ressourcedagsorden.