Kim Hedegaard og Karsten Ludvigsen

Hedegaard Miljø er blevet fuldt integreret i Norrecco A/S

Så kom dagen hvor Hedegaard Miljø A/S blev fuldt integreret i Norrecco familien.

Det er nu 4 år siden, at Reconor opkøbte handelsselskabet Hedegaard Miljø A/S, hvor selskabet blev en del af Ressourcegruppen. Kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere opfatter idag selskabet som en del af Norrecco, og derfor er det naturligt, at aktiviteterne nu samles under Norreccos selskabsnummer og firmanavn. 

Hedegaard Miljø A/S er placeret i Nyborg og eksporterer/importerer affalds- og restprodukter til behandling og nyttiggørelse. Hedegaard Miljø A/S transporterer i dag affald fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland med skib, tog og lastbil.

”Kim Hedegaard Nielsen og Lone Wittrup vil fortsat være omdrejningspunktet for en videreudvikling af netværket for slutdisponeringsløsninger for uorganisk affald og jord. Og ikke mindst i forhold til vedligeholdelse og udbygning af kunde- og projektporteføljen”, fortæller Administrerende Direktør Karsten Ludvigsen og slutter:

”vi glæder os til sammen at udvikle Norreccos aktiviteter i forhold til import og eksport.”

Book et møde

Få en uforpligtende snak om dine muligheder.