
Knaphed på sand, sten og grus: Københavns betonaffald skal sikre råstoffer til fremtidens byggeri i hovedstaden
Pressemeddelelse: Fremtidig mangel på sand, sten og grus er en udfordring i den danske byggebranche – og særligt i og omkring København er der knaphed på råstofferne. Det skal et nyt samarbejde mellem betonproducenten Unicon og Norrecco, der behandler byggeaffald med henblik på genanvendelse, nu modvirke ved at udnytte større dele af overskuds- og nedrivningsbeton i hovedstadsregionen.